Modeshow, jazz og shopping



D. 18. og 19 september går det atter løs med et veltilrettelagt modeshow i Jyske Bank i Østergade. Det er en samling af de omkringliggende butikker, der er gået sammen.

Jyske bank har en fantastisk foyer, som tidligere har dannet ramme om modeshowet. Der er plads til 90 siddende gæster, som alle vil have et rigtig fint udsyn til modellerne som fremviser de mange lækre produkter.

Når banken slår dørene op vil gæsterne blive modtaget af en hyggeligt jazzduo, som skaber stemning og hygge mens gæsterne finder deres pladser. Der vil være mulighed for at nyde et glas vin inden showet går i gang.

Modellerne er i alderen 35-50 år, og afspejler på den måde den målgruppe, som de deltagende butikker henvender sig til.

De vil være klædt på fra top til tå fra følgende deltagere:

Sko fra Go i Jægergårdsgade
Tøj fra Dsigns i Hans Hartvig Seedorffstræde
Smykker fra Ravsmeden i Frederiksgade
Skind og pels fra Schmelling i Frederiksgade
Briller fra Nyt syn på Trøjborg

Som et ekstra krydderi har Marianne Carøe designet en brudekjole som runder showet af, og i den forbindelse vil Alexandra Blomster levere en smuk brudebuket. Alexandra Blomster har netop åbnet en ny butik på hjørnet af Hans Hartvig Seedorffstræde og Sønderalle.

Efter showet er der mulighed for vin og buffet, og derudover vil der kunne shoppes i de deltagende butikker til kl. ca. 22.00.

Naturligvis med gode tilbud i alle butikkerne!

Billetterne kan købes for 100 kr. pr. person i de deltagende butikker.

De plejer at være hurtig solgt, så man skal ikke tøve for længe, hvis man vil med til modeshowet.

Nedenfor er der billeder fra sidste års event

Læs mere om



Galleri


Nyhedspladsen Vis alle nyheder

Nye profiler Vis kategorier

Aarhus kortet
i samarbejde med

Radio Go!FM

Lou og Partners